Racisme

“Jeg ønsker at gøre det krystalklart, at jeg ikke angrer, hvad jeg har gjort. Jeg beklager det ikke – jeg har ikke ladet så meget som én tåre falde for de uskyldige mennesker, jeg dræbte,” skrev Dylann Roof i en erklæring, da han erkendte drabene på ni uskyldige, sorte borgere i en kirke i South Carolina. Da han i går blev idømt dødsstraf, angrede han fortsat ikke.

Dylann Roof er erklæret tilhænger af Ku Klux Klan, og den 22-årige mand repræsenterer på værste vis den voksede gruppe af amerikanere, som udtrykker deres had til sorte, muslimer og andre minoriteter gennem forbrydelser eller som medlemmer af hadgrupper.

Og siden Donald Trump blev valgt som præsident har myndighederne kunne konstatere en stigning i antallet af hadforbrydelser. Men tilslutningen til hadgrupperne eksploderede langt tidligere. Nemlig, da Barack Obama blev valgt som præsident. Jeg har skrevet om udviklingen i min bog ‘Drømmenes deroute’, hvor du bl.a. kan møde Ku Klux Klan og deres ofre.

Min nabo, min nigger | Racisme

Thomas flår trøjen op over de svulmende muskler, så han kan prale. Ikke med sine velvoksne biceps, men med det tatoverede dødningehoved, der fortæller, hvilken militærenhed han tilhører. Som amerikansk soldat har han slagtet muslimer i Irak, som han udtrykker det.

Under dødningehovedet skimtes konturen af et keltisk kors og andre racistiske motiver. For Thomas er ikke blot soldat. Han er også skinhead.

Jeg møder Thomas i Florida, hvor han holder orlov. Og da han har vist sine tatoveringer, trækker han hurtigt ned i trøjen igen. Som soldat må han skjule sine racistiske holdninger og tatoveringer for ikke at blive hjemsendt.

Og Thomas er langt fra den eneste amerikanske soldat, der sympatiserer med højreekstremistiske grupper. Ifølge Mark Potok, der er en af USA’s mest benyttede eksperter inden for ekstremisme, har militæret gennem tiden har haft store problemer med racistiske soldater, og de seneste år har USA generelt oplevet flere hadgrupper end nogensinde før.

De mange hadgrupper skyldes hovedsageligt, at amerikanerne i 2008 valgte deres første halvt afroamerikanske præsident.

“Barack Obama repræsenterer alt det, grupperne hader. At der er blevet færre hvide, og at andre racer har fået mere magt,” siger Mark Potok, der arbejder ved Southern Poverty Law Center (SPLC), som forsker i ekstremisme og samarbejder med FBI om udveksling af data.

Typisk skelner SPLC og myndighederne mellem to former for hadgrupper. Den ene er organisationer som nynazister, Ku Klux Klan og, med modsat racefortegn, de sorte separatister. Gruppernes had er som oftest racistisk og religiøst motiveret.

Den anden form for hadgrupper er paramilitære militser og patriotgrupper, der retter deres had mod myndighederne. Militserne er uenige med myndighederne i, hvor meget de og regeringen skal blande sig i den enkeltes frihed, mens de i andre tilfælde raser mod dens våbenlove, beskatninger og immigrationspolitik.

Mark Potok har sammen med sine kolleger kortlagt hadgrupperne, og han finder resultatet foruroligende. Der findes i dag godt 800 aktive grupper inden for kategorien af racistiske organisationer som Ku Klux Klan og Skinheads. Ofte er disse grupper dårligt organiseret, og deres forbrydelser består primært i, at enkelte medlemmer overfalder uskyldige på grund af deres hudfarve, religion eller seksuelle lyster.

“Grupperne er uden reel magt i et større perspektiv, men de udgør alligevel en trussel mod samfundet. For grupperne består af galninge, der er parate til at dræbe, og mange af deres medlemmer vælger at gøre det alene. På den måde kan de handle mere anonymt, end når de er del af eksempelvis en milits under overvågning,” siger Mark Potok.

Der begås hver 34. dag en eller anden form for terrorhandling på amerikansk jord. Og ifølge Mark Potok begås 90 procent af alle terrorhandlinger af ekstremister, der handler på egen hånd, eller hvor de maksimalt er to personer om at planlægge og udføre deres anslag mod samfundet.

“Personer, der opererer alene, er de sværeste at kontrollere og stoppe. De har derfor også ofte dødelig succes med deres gerninger,” siger Mark Potok, der mener, at vi befinder os i de ensomme ulves æra.

Alligevel er det den anden form for hadgrupper, der bekymrer Mark Potok mest. De paramilitære militser er velorganiserede og tungt bevæbnede. Og da grupperne ikke retter deres had mod det enkelte individ, men i højere grad myndigheder og regeringen, risikerer de også at rette større anslag mod samfundet.

“Patrioterne bruger gerne ekstrem vold og terror for at nå deres mål. Og det er ikke nødvendigvis dumme folk, der er medlemmer af militserne. De er dygtige til at propagandere, og de rammer en bred skare af potentielle sympatisører fra rodløse unge til højtuddannede voksne. Vi ser sågar politikere, som sympatiserer med militser. Det gør dem farlige og magtfulde,” siger Mark Potok, der flere gange har delt sin viden med det amerikanske senat og FN.

Ifølge ham bygger de paramilitære militser deres had til myndighederne op omkring konspirationsteorier. Samtidig finder de sympatisører ved at dæmonisere minoriteter inden for racer og religioner. Og opbakningen har aldrig været større end det seneste årti.

I 2008 registrerede Southern Poverty Law Center 149 patriotiske hadegrupper, mens tallet peakede i 2012, hvor det var vokset til 1360. Ifølge Mark Potok har grupperne op mod 300.000 sympatisører.

“De udgør en minoritet sammenholdt med over 300 millioner amerikanere. Men udviklingen er foruroligende, og 300.000 personer med våben kan gøre en enorm skade. Det kræver blot én gal mand. Det har vi desværre set flere gange,” siger Mark Potok med henvisning til eksempelvis Timothy McVeigh, der for tyve år siden bragte en bilbombe til sprængning uden for en regeringsbygning i Oklahoma City. Bomben efterlod 168 døde, heraf 19 børn, og mere end 680 sårede.

“Timothy McVeigh beviser, at enkelte personer er parate til at bruge ekstrem terror for at udtrykke deres had til myndighederne. Og det er foruroligende, at der tyve år efter bomben fortsat er så mange militser og sympatisører, som bærer det samme had til myndighederne,” siger Mark Potok, der dog finder nogen trøst i, at antallet af patriotiske grupper er faldet i 2015.

Knapt 900 patriotiske hadgrupper kan SPLC i dag kortlægge, men faldet kan i lige så høj grad skyldes, at grupperne skjuler sig for at undgå myndighedernes bevågenhed.

Når mange amerikanere samles om deres had, skyldes det i høj grad landets demografiske udvikling. For mindre end 50 år siden var over 80 procent af alle amerikanere hvide. I dag er det cirka 60 procent, og ifølge fremskrivninger fra folketællingsbureauet Census Bureau vil under halvdelen af alle amerikanere være hvide i løbet af de kommende årtier.

“Hadgruppernes budskab er, at hvis vi ikke bekæmper udviklingen nu, vil immigranter overtage USA med myndighedernes billigelse. De bekæmper samfundet i forsøget på at bekæmpe deres egen frygt,” siger Mark Potok, der fortæller, at grupperne i særdeleshed rekrutterer nye medlemmer let, hurtigt og gratis i et digitalt samfund.

Et nazistisk netforum som Stormfront havde for fem år siden godt 32.000 brugere. I dag er der registreret mere end 300.000 brugere. Og mange af dem, der lader sig rekruttere til hadgrupperne, er trænet til kamp.

“Både militserne og Ku Klux Klan rekrutterer i stigende grad bevidst tidligere soldater med krigserfaringer fra Irak og Afghanistan. De kan bruge deres erfaringer i den racekrig, som mange hadgrupper forventer at skulle kæmpe i fremtiden,” forklarer Mark Potok.

David er en af de tidligere soldater, der i dag forbereder sig på en kommende krig.

 

Militsmanden:

På randen af borgerkrig

David, 48 år | Militsleder, Indiana Volunteer Militia

North Vernon, Indiana, juni 2015

“Jeg er ikke racist, men kristne bliver undertrykt af muslimer. Vi er blevet frarøvet vores rettigheder, mens regeringen lefler for islamisterne. Det vil mange amerikanere ikke længere acceptere. Og jeg er overbevist om, at vi i min livstid vil udkæmpe en ny borgerkrig for at forsvare vores religion. I militsen forbereder vi os på den dag,” siger David Nantz.

Som øverstkommanderende for Indiana Volunteer Militia planlægger han, hvordan militsens flere end 150 sværtbevæbnede militsfolk forsvarer deres hjem og angriber fjenden, når krigen kommer. Militsen udbygger derfor hele tiden sine våbenarsenaler, og flere gange om måneden samles militsfolk for at træne militær- og polititeknikker i forskellige terræner.

Den ene dag kæmper militsfolkene i forladte bygninger, hvor de øver sig i at rydde og sikre rum. Den næste træner de på parkeringspladser for at nedkæmpe fremtidige fjender, der måtte have kapret offentlige busser, mens de andre gange slås i skovområder for at eliminere en fjende, der skjuler sig blandt træer og buske. Og når militsfolkene ikke har nærkampstræning, underviser læger dem i førstehjælp. For militsfolkene vil være parat til at overleve den trussel, som amerikanerne står over for, og at kunne nedkæmpe fjenden, uanset hvor han måtte gemme sig.

“Fjenden er muslimer, og alle dem, der vil fremme islam, mens kristne undertrykkes. Men mestendels er fjenden den amerikanske regering, der tillader muslimerne at overtage vores land,” siger David og forklarer, at militsen altid træner i åbent terræn for ikke at bidrage til at mystificere militsen og dens medlemmer.

“Vi har intet at skjule. Vi er primært tidligere soldater, der mener, at Amerika er på vej i den forkerte retning. Vi ønsker at kunne forsvare vores land den dag, det bliver nødvendigt. Og når vi træner i det åbne, skyldes det, at vi ikke vil tillade, at myndighederne dæmoniserer eller fremstiller os som krigsliderlige tosser, der skyder efter øldåser. Vi er veluddannede militsfolk i en veludrustet milits. Myndighederne må gerne vide, at de vil møde modstand,” forklarer David, der har været aktiv i forskellige militser de seneste ti år, efter han forlod det amerikanske marineinfanteri.

I en årrække sympatiserede han med skiftende militser. Nogle var for topstyrede, mens andre ifølge David havde karakter af kriminelle organisationer. Han oprettede derfor Indiana Volunteer Militia for fire år siden. Målet er at udbrede militsen til hele USA.

Selv siger stifteren, at Indiana Volunteer Militia adskiller sig ved at være både en militærenhed og en overlevelsesgruppe, der skal kunne modstå alle katastrofer, uanset om de måtte være skabt af natur eller mennesker.

“Vi vil sikre, at vores lokalsamfund kan overleve alt. Derfor er vi ikke kun forberedt på en militærfjende, men også tornadoer, nedbrud af infrastrukturen, finansielle kollaps og andre situationer, som kan koste menneskeliv. Når regeringen har opgivet at beskytte sin befolkning, må vi beskytte os selv,” siger David, der i militsen har rang af State Commander og ansvaret for at rekruttere nye medlemmer blandt Indianas godt 6,5 millioner indbyggere.

Ifølge kommandøren udgør et bredt udsnit af befolkningen Indiana Volunteer Militia. Lige fra advokater og læger til håndværkere og skolelærere. Samtidig modtager militsen dagligt en håndfuld ansøgninger om medlemskab, men den afviser de fleste, da der stilles skrappe krav til tidligere militærerfaringer, den fysiske form og mentale forfatning, som David siger. Og så skal medlemmerne være helt enige i, hvem der er USA’s fjender.

“Ingen må være i tvivl om, at muslimer og regeringen er vores hovedfjender. For den dag, krigen kommer, skal vi stå sammen som brødre og søstre,” siger David.

Rekrutteringen af brødre og søstre foregår ikke kun blandt voksne. Militsen har et kadetprogram, hvor børn fra 10 års-alderen indlemmes i militsen og modtager træning fra voksne medlemmer. Gennemsnitsalderen blandt militsfolkene er midt i 30’erne, mens de ældste medlemmer er i 70’erne. Når en person er optaget som fuldgyldigt medlem, bliver vedkommende tilknyttet et af seks teams, der er spredt ud over Indiana. Dermed kan militsen beskytte de fleste lokalområder.

David fortæller, at militsen med sin udbredelse også har tilbudt lokale sheriffer dens assistance under eventuelle katastrofer.

“Og vores assistance er mange steder blevet budt velkommen. Under en naturkatastrofe får lokale myndigheder brug for toptrænede militsfolk,” siger David, der dog erkender, at hans egen kropsvægt forhindrer ham i fysisk udfoldelse. Militslederens overvægt betyder blandt andet, at han er blevet invalidepensionist, og hans rolle i militsen er derfor i højere grad som strateg samt at tegne et billede af fjenden, fortæller han.

I en tid uden tornadoer og oversvømmelser er det lettest at sætte et ansigt på fjenden, når talen falder på muslimer. David fortæller, at Indiana Volunteer Militia som udgangspunkt accepterer medlemmer af alle hudfarver, så længe de blot deler et kristent livssyn og ikke er tidligere straffet for alvorlige forbrydelser, for så er det umuligt at opnå tilladelse fra myndighederne til at bære våben, hvilket er hele fundamentet under militsen.

“Vi er alt andet end en hadgruppe. Ku Klux Klan, nynazister og sådanne grupper hader bestemte befolkningsgrupper alene på grund af deres race og hudfarve. De er alene drevet af had. Det er vi slet ikke. Vi er patrioter, der elsker Amerika, og vi hader kun dem, der undertrykker vores forfatningsmæssige rettigheder, eksempelvis vores religionsfrihed,” siger David.

Ifølge ham er amerikanerne i dag truet på deres eksistens af primært islamister, da de fornægter kristne retten til at praktisere deres religion. I første omgang kommer truslen til udtryk, når muslimer ifølge David forlanger, at amerikanere ikke offentliggør kristne symboler i forbindelse med eksempelvis julen, eller når muslimer forlanger, at svinekød fjernes fra offentlige institutioner.

“Jeg bliver rasende, når jeg hører historier om den muslimske kvinde, der arbejdede i et supermarked, og for at efterkomme hendes krav forbød supermarkedet kunder, der skulle have svinekød, at handle ved hendes kasse. Hvorfor skal min ret til at handle, hvor jeg vil, undertrykkes for at tilgodese hendes krav. USA er jo ikke grundlagt på en muslimsk, men kristen tro, og vi har spist svinekød i århundreder,” siger David, der er af den opfattelse, at muslimernes krav gennemføres med regeringens opbakning.

Samtidig mener David, at det, han kalder regeringens slappe immigrationspolitik, har åbnet amerikanske grænser for militante islamister, der i dag lever i USA og kun venter på at rette anslag mod samfundet. Ifølge David er eksempelvis den islamistiske terrorgruppe ISIS til stede i USA, fordi regeringen har svigtet sit ansvar for at bevogte grænserne og føre en restriktiv immigrationspolitik, mens den til gengæld undertrykker sin egen befolkning gennem våben- og skattelove.

“Den regering, der ønsker at begrænse vores rettigheder, bliver det amerikanske folks fjende. Det handler ikke om race eller hudfarve, men om vores forfatning og retten til at være en kristen nation,” siger David.

Ud over at begrænse mulighederne for at praktisere den kristne tro har skiftende regeringer gjort sig skyldige i at svigte de fattigste amerikanere, mener han. I stedet har regeringen ifølge David haft travlt med at sende ulandsbistand ud af landet.

“Hvorfor skal vi ikke hjælpe nødlidende amerikanske byer som Detroit, men i stedet bruge vores penge i udlandet? Hvorfor hjælper vi ikke vores brødre herhjemme? Vi har samtidig så stor gæld til andre lande, at vi burde nedbringe den, før vi giver væk. Vi skal tage os af USA, før vi tager os af alle andre lande,” siger David.

Intet vækker dog hans vrede som regeringens kriminalisering af amerikanere, der ejer våben.

“Jeg har selv oplevet myndighedernes behov for at gennemkontrollere befolkningen. Myndighederne er totalt ligeglade med, at de undertrykker vores rettigheder for at styre samfundet,” mener David, der senest har oplevet myndighedernes mistro til våbenejere, da en nabo havde indbrud.

David fortæller, at naboen havde bedt ham beskytte sin ejendom, og da der var indbrud, antastede David tyven.

“Tyven angreb mig med et stikvåben, så jeg måtte trække min pistol i selvforsvar. Efterfølgende konfiskerede politiet mit våben, selvom jeg havde tilladelse til at bære det, og jeg beskyttede blot ejendommen efter min nabos ønske. Men myndighederne har en evne til at gøre selv lovlydige borgere til kriminelle,” siger David, der først en måned senere fik sit våben retur, da myndighederne havde undersøgt hans våbentilladelser.

En anden gang forsøgte Walmart-ansatte med hjælp fra politiet at få ham bortvist fra et af kædens supermarkeder.

“En ansat havde set, at jeg var bevæbnet. Da politiet dukkede op, viste jeg min våbentilladelse, men alligevel behandlede betjentene mig som kriminel. De forsøgte at bortvise mig fra supermarkedet, selvom jeg var i min gode ret til at bære våbenet og være i butikken,” fortæller David, når han skal eksemplificere, hvad der får mennesker som ham til at samles i militaristiske organisationer, og hvorfor medlemmerne gør en dyd ud af at vise deres våben.

Pistoler og gevær skal ikke kun skræmme militante islamister, men også myndighederne fra at misbruge deres magt. Og ifølge David bør begge parter tage truslen alvorligt.

“Vi er 80 millioner amerikanere, der ejer våben. Forestil dig, hvilken magtfaktor vi udgør,” siger David, der beder til, at det ikke bliver nødvendigt, men som alligevel tror mere på en borgerkrig end en fredelig løsning.

Derfor samarbejder militsen i Indiana også med militser i andre stater, så de kan støtte hinanden militært, hvis det måtte blive nødvendigt. Eksempelvis samles forskellige militser til militærøvelser på tværs af statsgrænserne.

“Vi amerikanere bliver nødt til at vågne op. Det kan være i morgen eller om 25 år – men der bliver helt sikkert borgerkrig i min livstid. USA er ikke længere det land, som jeg voksede op i eller gjorde militærtjeneste for. Politikerne er blevet mere korrupte, og kristne undertrykkes. Det er sket gradvist over de seneste generationer. Jeg tror, at nationen vil falde sammen, og at vi vil opleve krigslignende tilstande. Vi kommer til at spilde blod for at redde vores land. Og det er vi i militsen parat til,” siger David, der understreger, at militsen ikke nødvendigvis ønsker at omstyrte regeringen.

“Men vi ønsker en anden retning. Vi skal igen med stolthed kunne sige: Jeg er amerikaner,” siger David.

Klanen rejser sig

Den første gruppe, der samlede hadefulde amerikanere, er også stadig den mest kendte. Ku Klux Klan blev dannet i 1865 af soldater fra sydstaterne, efter at de havde tabt den amerikanske borgerkrig. Et af krigens stridspunkter var retten til at holde slaver. Staterne i nord modsatte sig slaveriet, og det førte til, at 11 sydstater i 1861 trådte ud af unionen og dannede Amerikas Konfødererede Stater.

Da sydstaterne tabte krigen fire år senere, samledes nogle af de slagne officerer i Ku Klux Klan, hvor de fortsatte deres undertrykkelse af afroamerikanere og forsøgte at opretholde et hvidt overherredømme.

Mere end 150 år senere er klanen stadig aktiv, og for at fremme sine synspunkter har den i vidt omfang brugt vold mod afroamerikanere, der er blevet lynchet i skæret fra brændende kors. Nogle undersøgelser fastslår, at Ku Klux Klan gennem tiden har dræbt godt 3500 afroamerikanere.

Da klanen var stærkest i 1920’erne, havde den angiveligt fire millioner medlemmer. I dag anslås den at have blot 8000-10.000 aktive medlemmer, og de fleste tager offentligt afstand fra brugen af vold. I stedet omtaler de Ku Klux Klan som en kristen organisation, der kæmper for den hvide races overlevelse. En kamp, der ifølge klanen aldrig har været mere nødvendig end nu, og som de seneste år har fået Ku Klux Klan på gaden over hele USA for at rekruttere nye medlemmer. Andre grupperinger af Ku Klux Klan er dog parate til at gribe til våben den dag, racekrigen kommer. Jasen er blandt de medlemmer, der har grebet til vold i sin kamp for et racerent USA.

Racisten:

Den hvide mand undertrykkes

Jasen, 37 år | Grand Dragon i Ku Klux Klan

Fowlerville, Michigan, juni 2015

“Jeg føler mig fysisk syg, når jeg ser en sort mand med en hvid kvinde. Og får de børn sammen, betragter jeg det som et forsøg på at udrydde min race. Det gør mig rasende, at hvide og sorte parrer sig. Det er imod naturens orden. Du ser heller ikke en løve parre sig med en krage.”

Da Jasen Barker formulerer sit syn på racesammenblanding, er stemmen monoton, og sætningerne afmålte. Som en symaskine sætter sine sting, fremfører han sine budskaber. Hurtigt, præcist og uden afbrydelser.

Jasen kender ordets magt, uanset om formålet er at skabe venner eller fjender. Han ved også, at den verbale kamp hurtigt risikerer at blive fysisk. Og når ord ikke har været nok, har han da heller aldrig været bange for at lade næverne tale. Hurtigt, præcist og uden afbrydelser.

Sjældent kommer det dog så vidt. For alene hans fysiske fremtoning får ofte modstanderen til at kapitulere. Korpusset er enormt, og dets racistiske tatoveringer afslører en hadefuld mand. Et had, der lyser klarest, når han antænder korset som fremtrædende medlem af Ku Klux Klan.

Klanen indfangede den i dag 37-årige Jasen, da han voksede op som barn i byen Howell. Med under 2000 familier fylder Howell ikke meget geografisk. Alligevel har den mentalt altid bredt sig vidt blandt Ku Klux Klans sympatisører.

På en lille gård uden for byen boede nemlig pastor Robert Miles. Pastoren var Grand Dragon i Ku Klux Klan og en af USA’s fremmeste fortalere for raceadskillelse og hvidt overherredømme. På gården samledes medlemmer fra hele landet, hvor de lyttede til pastorens taler om, at rettroende kristne befandt sig i en evig kamp mod jøderne, der tilbad en falsk gud, og at det var rettroendes pligt at kæmpe for den hvide mands dominans. Blandt tilhørerne var Jasen.

Robert Miles spredte sine budskaber fra begyndelsen af 1970’erne og frem til sin død i 1992, kun afbrudt af de seks år, han sad fængslet for medvirken til bombesprængningen af ti skolebusser. Bomberne skulle tvinge myndighederne til at stoppe integration af forskellige racer i offentlige skoler.

“Min familie har været klanmedlemmer i generationer og blandt Robert Miles’ nærmeste. Jeg husker ham som en kærlig mand, og hans ord inspirerede mig til at blive klanmedlem,” fortæller Jasen, der som barn deltog i klanens ritualer på gården, og som teenager begyndte han selv at sprede dens budskaber.

På skolen uddelte han racistisk litteratur til jævnaldrende elever, og når han selv sad i klasselokalet, tegnede han konføderationens flag, som symboliserer klanens tro på hvidt overherredømme.

“Jeg har altid hadet negrene. Men jeg taler overfladisk med dem. Jeg vil gerne kende min fjende. De vil dog aldrig komme ind i mit hjem. Ikke engang i min bil vil jeg have en neger,” siger Jasen, der skal lede længe efter afroamerikanere i Fowlerville, hvor han i dag bor. Hele 96 procent af indbyggerne er hvide, akkurat som i barndommens Howell.

Trods de få afroamerikanske naboer har Jasen dog aldrig været i tvivl om, at sorte borgere udgør en trussel mod den hvide mand og det amerikanske samfund generelt. Truslen har han forsøgt at bekæmpe som medlem af forskellige grupperinger af klanen, blandt andet Imperial Klans of America (IKA), der er en af de mest militaristiske grene inden for Ku Klux Klan og kendt som “Klan of Killers”. Medlemmerne skjuler da heller ikke deres holdninger, når de bærer automatvåben over blottede brystkasser dekoreret med nazitegn og budskaber om ’White Power’ og ’White Pride’.

I en årrække har det været kutyme, at højreekstremister fra hele USA samles i klanens hovedsæde i skovene uden for Dawson Springs i Kentucky til den årlige Nordic Fest. Her har deltagerne delt deres holdninger, når blandt andet racistisk litteratur og musik langes over disken i små boder. Imens sælger festdeltagernes børn lemonade, for som Jasen fortæller, så flyder troen på og retten til hvidt overherredømme naturligt i årerne fra barnsben.

Før man når frem til boderne, skal man dog ind gennem en port, hvor bevæbnede vagter sikrer, at det israelske flag ligger bredt ud, så deltagerne kan tørre deres beskidte militærstøvler af, inden de træder ind i klanens hovedsæde. I Dawson Springs er jøder lige så forhadte som afroamerikanere.

“Klanen består af mange forskellige chapters (afdelinger og grupperinger, red.), men vi er alligevel én stor familie, der kæmper for et fælles mål: Et raceopdelt USA, hvor vi lever adskilt fra både negre og jøder. Vi håber, at vi kan opnå vores mål uden vold, men vi tøver ikke med at bruge den, hvis vi bliver tvunget til at forsvare vores race. Så bruger vi alle midler,” siger Jasen, der ved indgangen til 2015 blev udnævnt til Grand Dragon af IKA i Michigan, hvilket betyder, at han er gruppens højest placerede medlem i staten og hovedansvarlig for at forsvare den hvide mands ret. Og Jasen er ikke bange for at vise, at han sympatiserer med folk, som tidligere har dræbt for deres tro.

På nettet har Jasen Barker offentliggjort billeder af bogen Turner Diaries, der er skrevet af den tidligere højreekstremistiske leder William Luther Pierce. Bogen, der betegnes som højreekstremisternes bibel, handler om, hvordan hvide ekstremister kan omstyrte og angribe regeringen, og den fortæller ligeledes, hvordan man forbereder et bombeangreb. Da bombemanden fra Oklahoma City, Timothy McVeigh, blev anholdt i 1995, havde han en kopi af bogen på sig. Og på sin Facebookprofil har Jasen tidligere også skiftet sit profilbillede ud med et foto af Timothy McVeigh for at vise sin sympati.

Ser man på billeder af Jasen selv, ser man et skævt smil, glatte kinder og store, brune øjne, der får ansigtet til at virke drenget og imødekommende. Men fra hagen og over det enorme skulderparti breder sig et kropstapet, som fortæller, at han har viet sit liv til at sikre adskillelsen mellem racer, da sammenblanding er mod guds vilje. Klanmedlemmerne og Jasen lever derfor også efter de 14 ord:

“We must secure the existence of our people and a future for white children.”
(Vi må sikre en eksistens for vort folk og en fremtid for hvide børn).

Og Jasen er parat til at adskille racerne med mere end ord. Det beviste han under en bytur i Brighton, der ligger i Livingston County, hvor ni ud af ti indbyggere er hvide.

Da fætteren Travis i 2001 var hjemme på orlov fra militæret, inviterede Jasen ham ud en kølig aften i april. De to fætre, der begge var i starten af 20’erne, fik dog hurtigt varmen, da de afsøgte dansegulvet på Metropolis Bar & Grill for andre bekendte. I stedet fæstnedes deres blikke ved Arthur Williams og Paulina Muzzin.

Retsbøger beskriver, hvordan Jasen og Travis i første omgang overdængede 33-årige Arthur Williams med racistiske tilråb, inden den verbale kamp blev fysisk og endte med, at fætrene overdængede offeret med slag. Til sidst smadrede de en flaske mod hans øjenhule, der som gerningsvåbnet knustes i stumper.

Først bagefter gik det op for Jasen, at han netop havde gennemtæsket en sort politibetjent, der nød sin friaften ved at danse med en hvid kvinde, som lovens håndhæver kendte fra sit professionelle virke. Paulina Muzzin arbejdede for områdets distriktsanklager. Og den efterfølgende retssag var ifølge Jasen uden retfærdighed.

Godt 15 år senere forsøger han ikke at skjule overfaldet, der kostede ham fire års fængsel. Han nævner derimod uopfordret overfaldet som bevis på, at han er parat til at bruge vold i kampen for et raceopdelt USA. Fordi han anser det for nødvendigt i en tid, hvor godt et ud af ti nye ægteskaber indgås mellem amerikanere af forskellige racer.

“Jeg fortryder intet. Men slagsmålet kunne have været undgået. Jeg havde en diskussion med negerbetjenten, hvor jeg forklarede ham, at jeg ikke brød mig om, at han dansede med en hvid kvinde. Imens begyndte kvinden at skrige af mig, og da jeg vender mig for at gå fredeligt bort, slår hun mig i nakken. Jeg troede imidlertid, det var negeren, og jeg slår tilbage. Det er først i retten, jeg finder ud af, at det var kvinden, som havde slået mig,” forklarer Jasen, der trods fire års fængsel er glad for, at han overfaldt betjenten.

“Jeg fik sendt et vigtigt signal om, at vi i Livingston ikke bryder os om, at sorte blander sig med hvide. Det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke også slog kvinden. Hun fortjente det,” siger Jasen.

I dag forbereder Jasen og klanen sig dog ikke på barslagsmål, men krigslignende tilstande. Og forberedelserne foregår ikke med næverne, men skydevåben og militærstrategi.

“Vi skal en dag kæmpe en hellig krig, og jeg melder mig til at kæmpe i forreste linje. Vi forbereder os hele tiden på den dag, for den er uundgåelig,” siger Jasen.

Og videoer fra IKA’s hovedkvarter viser, at forberedelserne ikke er tomme trusler. Klanens hovedsæde består af en lang række træskure beklædt med bl.a. nazitegn. Skurene omgiver en stor pløjet græsplæne, hvor klanmedlemmerne ligger mellem høje træer og skyder til måls med rifler og maskinpistoler.

“Mange af klanens medlemmer er krigsveteraner, og de står for militæruddannelse af andre medlemmer. De lærer andre om militærtaktik og dygtiggør dem inden for militærkamp. Det kan blive nyttig viden,” fortæller Jasen, der betegner sine klanbrødre som hårdføre mænd, for hvem vold er et naturligt middel til at nå deres mål, når ord ikke slår til.

“Vi er ikke bange for at slå tilbage mod dem, der forsøger at undertrykke os. Og vi er mere magtfulde end nogensinde før,” hævder Jasen Barker, der også har valgt at koncentrere sine kræfter og tanker i klanen White Knights, som i 1979 blev kendt for sin deltagelse i Greensboro-massakren, hvor en gruppe kommunister samledes til protestmarch mod klanen. White Knights svarede igen ved at åbne direkte ild mod demonstranterne. Efter halvandet minus beskydning lå fem demonstranter døde tilbage.

“White Knights er en mere familieorienteret afdeling af klanen. Nogen vil mene, at IKA mere har fået karakter af at være en voldelig bande, og derfor har jeg også involveret mig i White Knights. Jeg mener, det er vigtigt, at klanen også er for hele familien,” fortæller Jasen, der dog ikke ønsker at afsløre, hvor mange medlemmer, der er af henholdsvis IKA og White Knights.

Forskere i ekstremisme har dog anslået, at IKA tidligere var den andenstørste gruppe af de 50-100 forskellige Ku Klux Klan-grupperinger, der er spredt over hele USA. Medlemstallet dalede dog, da IKA’s leder blev sendt i fængsel som medskyldig i racevold.

Jasen medgiver, at den negative bevågenhed og nogle medlemmers involvering i andre kriminelle aktiviteter har lammet IKA, mens han siger, at White Knights til gengæld oplever øget tilslutning.

“Medier og modstandere forsøger at tegne et billede af, at Ku Klux Klan har mistet sin magt. De tror, vi på den måde kan ties ihjel. Men sandheden er, at mange afdelinger siden 2008 har fået 50 procent flere medlemmer, og blandt medlemmerne er politibetjente, fængselsvagter, dommere og embedsfolk, der har fået nok af den omvendte diskrimination, der hersker i USA. Vi bruger alle vores penge på immigranter, mens hvide amerikanere ender på gaden og knapt kan overleve. Det vil folk ikke finde sig i længere,” siger Jasen, der fortæller, at det seneste års raceoptøjer i blandt andet Ferguson og Baltimore har fået mange nye medlemmer til at tilslutte sig klanen.

Og da FBI i foråret 2015 arresterede tre fængselsbetjente i Gainesville, Florida, for at planlægge mordet på en sort indsat, blev det endnu engang bekræftet, at Ku Klux Klan fortsat har medlemmer på alle niveauer i samfundet, uanset hvor mange medlemmer den reelt måtte have. Alle fængselsbetjente bekendte sig til Ku Klux Klan, akkurat som to politibetjente, der blev fyret i samme område året før fængselsbetjentenes exit.

“I dag er det hvide, der bliver undertrykt, og vi tvinges til at kæmpe for vores overlevelse. Det tiltrækker mange nye medlemmer, som frygter fremtiden. Klanen har derfor styrke til at rejse sig og slå igen. Vi vil til hver en tid kæmpe for vores familier og racens overlevelse,” siger Jasen Barker og forklarer, at kampen ikke kun vil være rettet mod andre racer, men også hvide, der ikke bakker op om et raceopdelt samfund.

“Vi vil bekrige alle, også politiet og regeringen, hvis den forsøger at bekæmpe os og at tage vores våben. Og jeg er parat til at bekæmpe denne regering og dens satanistiske måde at beskytte min race og familie på,” fortæller Jasen, der mener, at USA generelt befinder sig i en dyster periode. Han kan dog finde ét lyspunkt: De næste mange år vil USA formentlig ikke fortsat være regeret af en afroamerikansk præsident.

“Det er afskyeligt, at vi har haft valgt en præsident, der ikke engang er amerikaner, men fra Afrika. De manipulerede hans oprindelse for at få ham indsat. Han skulle nedstamme fra amerikanere flere generationer tilbage, hvilket var nødvendigt for, at han kunne blive præsident. Men vi har gennemskuet deres manipulation og brud på forfatningen. Og vi accepterer ikke, at negere og immigranter korrumperer vores hvide samfund,” siger Jasen, der ikke tøver, når han skal beskrive fremtidens USA.

“Jeg håber, at mine børn kan vokse op i et trygt og homogent samfund. Selvsagt er det et samfund uden jøder, homoseksuelle og negere.”

Jøder angribes fortsat

Ud over afroamerikanere, latinamerikanere og homoseksuelle har jøder historisk altid været blandt udsatte ofre for hadeforbrydelser.

The Anti-Defamation League (ADL) har i mere end 100 år været en af de mest fremtrædende organisationer i bekæmpelsen af antisemitisme i USA.

Ifølge organisationens direktør, Abraham H. Foxman, der i 2008 blev udpeget til at ledsage den forhenværende præsident, George W. Bush, i forbindelse med Israels 60 års fødselsdag, har landet de seneste årtier generelt bevæget sig i den rigtige retning.

“Døre, der tidligere blevet lukket, når man hørte et jødisk navn, er i dag åbne. Og de fleste jøder føler sig generelt trygge i samfundet. Men det vil være en fejl at tro, at antisemitisme hører sig historien til,” siger Abraham H. Foxman, der nævner, at ADL i gennemsnit modtager tre anmeldelser om antisemitiske overgreb dagligt. Fra 2013 til 2014 steg tallet med godt tyve procent, og i cirka 70 procent af alle forbrydelser, der skyldes et religiøst had, er ofrene jøder. Abraham H. Foxman advarer da også på det kraftigste mod hadgrupperne.

“Deres aktioner kommer i mange forskellige former. Fra udbredelse af propaganda til større terroranslag. De seneste terroranslag i Charlston og Boston viser, at hadgrupper og deres sympatisører fortsat udgør en stor trussel mod det amerikanske samfund, og at vi skal tage truslen meget seriøst, uanset hvem der udgør den,” siger Abraham H. Foxman med henvisningen til drabene på ni afroamerikanere i en baptistkirke i Charlston og to brødres bombeanslag mod Boston Marathon i 2013.

Det er hovedsageligt nynazister og Skinheads som Thomas, der retter deres had mod jøder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *