Amerikanerne støtter Trumps indrejseforbud

Jeg arbejder for tiden på en opfølgning til bogen ‘Drømmenes deroute’, der handler om, hvordan den amerikanske drøm er blevet et mareridt for mange. Opfølgeren handler blandt andet om, hvordan nogle amerikanske befolkningsgrupper føler sig forfulgte, og jeg var i den forbindelse i USA, da Trump sidste weekend udstedte sit indrejseforbud for indbyggere fra syv muslimske lande.

Mens Trumps beslutning om at lukke de amerikanske grænser er blevet mødt af fordømmelse blandt europæere og egne landsmænd, ja så er virkeligheden altså også, at præsidenten finder støtte blandt mange amerikanere. Ifølge en meningsmåling fra Reuters/Ipsos, som blev offentliggjort i denne uge, så støtter 49 procent af amerikanerne et midlertidigt indrejseforbud, mens 42 procent er modstandere.

Og tilhængerne af forbudet findes også blandt amerikanere, der normalt er Trumps politiske modstandere. Under mit nylige ophold i USA talte jeg med flere registreret demokrater, som støtter indrejseforbudet.

Det er dog ikke blot blevet sværere for nogle muslimer at komme ind i USA . Det kan også være svært at opholde sig i landet.  Selv for de muslimer, der er født og opvokset i USA.

Flere muslimske organisationer har de seneste år meldt om øget diskrimination af muslimske borgere i det amerikanske samfund. Og amerikanerne erkender også diskriminationen. En ny undersøgelse offentliggjort i Washington Post viser, at otte ud af ti amerikanere mener, at der diskrimineres mod landets muslimer, som udgør blot én procent af alle voksne amerikanere.

I de mest ekstreme tilfælde samles et fåtal af amerikanere i bevæbnede militser, som primært har til formål at bekæmpe muslimer på amerikanske jord. Det er ganske få, der går så langt, men du kan her møde en af dem, nemlig militslederen, David Nantz, der har 150 sværtbevæbnede militsfolk under sin kommando.

Militsmanden:

På randen af borgerkrig

David, 48 år | Militsleder, Indiana Volunteer Militia

North Vernon, Indiana

“Jeg er ikke racist, men kristne bliver undertrykt af muslimer. Vi er blevet frarøvet vores rettigheder, mens regeringen lefler for islamisterne. Det vil mange amerikanere ikke længere acceptere. Og jeg er overbevist om, at vi i min livstid vil udkæmpe en ny borgerkrig for at forsvare vores religion. I militsen forbereder vi os på den dag,” siger David Nantz.

Som øverstkommanderende for Indiana Volunteer Militia planlægger han, hvordan militsens flere end 150 sværtbevæbnede militsfolk forsvarer deres hjem og angriber fjenden, når krigen kommer. Militsen udbygger derfor hele tiden sine våbenarsenaler, og flere gange om måneden samles militsfolk for at træne militær- og polititeknikker i forskellige terræner.

Den ene dag kæmper militsfolkene i forladte bygninger, hvor de øver sig i at rydde og sikre rum. Den næste træner de på parkeringspladser for at nedkæmpe fremtidige fjender, der måtte have kapret offentlige busser, mens de andre gange slås i skovområder for at eliminere en fjende, der skjuler sig blandt træer og buske. Og når militsfolkene ikke har nærkampstræning, underviser læger dem i førstehjælp. For militsfolkene vil være parat til at overleve den trussel, som amerikanerne står over for, og at kunne nedkæmpe fjenden, uanset hvor han måtte gemme sig.

“Fjenden er muslimer, og alle dem, der vil fremme islam, mens kristne undertrykkes. Men mestendels er fjenden den amerikanske regering, der tillader muslimerne at overtage vores land,” siger David og forklarer, at militsen altid træner i åbent terræn for ikke at bidrage til at mystificere militsen og dens medlemmer.

“Vi har intet at skjule. Vi er primært tidligere soldater, der mener, at Amerika er på vej i den forkerte retning. Vi ønsker at kunne forsvare vores land den dag, det bliver nødvendigt. Og når vi træner i det åbne, skyldes det, at vi ikke vil tillade, at myndighederne dæmoniserer eller fremstiller os som krigsliderlige tosser, der skyder efter øldåser. Vi er veluddannede militsfolk i en veludrustet milits.

Myndighederne må gerne vide, at de vil møde modstand,” forklarer David, der har været aktiv i forskellige militser de seneste ti år, efter han forlod det amerikanske marineinfanteri.
I en årrække sympatiserede han med skiftende militser. Nogle var for topstyrede, mens andre ifølge David havde karakter af kriminelle organisationer. Han oprettede derfor Indiana Volunteer Militia for fire år siden. Målet er at udbrede militsen til hele USA.

Selv siger stifteren, at Indiana Volunteer Militia adskiller sig ved at være både en militærenhed og en overlevelsesgruppe, der skal kunne modstå alle katastrofer, uanset om de måtte være skabt af natur eller mennesker.

“Vi vil sikre, at vores lokalsamfund kan overleve alt. Derfor er vi ikke kun forberedt på en militærfjende, men også tornadoer, nedbrud af infrastrukturen, finansielle kollaps og andre situationer, som kan koste menneskeliv. Når regeringen har opgivet at beskytte sin befolkning, må vi beskytte os selv,” siger David, der i militsen har rang af State Commander og ansvaret for at rekruttere nye medlemmer blandt Indianas godt 6,5 millioner indbyggere.

Ifølge kommandøren udgør et bredt udsnit af befolkningen Indiana Volunteer Militia. Lige fra advokater og læger til håndværkere og skolelærere. Samtidig modtager militsen dagligt en håndfuld ansøgninger om medlemskab, men den afviser de fleste, da der stilles skrappe krav til tidligere militærerfaringer, den fysiske form og mentale forfatning, som David siger. Og så skal medlemmerne være helt enige i, hvem der er USA’s fjender.

“Ingen må være i tvivl om, at muslimer og regeringen er vores hovedfjender. For den dag, krigen kommer, skal vi stå sammen som brødre og søstre,” siger David.

Rekrutteringen af brødre og søstre foregår ikke kun blandt voksne. Militsen har et kadetprogram, hvor børn fra 10 års-alderen indlemmes i militsen og modtager træning fra voksne medlemmer. Gennemsnitsalderen blandt militsfolkene er midt i 30’erne, mens de ældste medlemmer er i 70’erne. Når en person er optaget som fuldgyldigt medlem, bliver vedkommende tilknyttet et af seks teams, der er spredt ud over Indiana. Dermed kan militsen beskytte de fleste lokalområder.

David fortæller, at militsen med sin udbredelse også har tilbudt lokale sheriffer dens assistance under eventuelle katastrofer.

“Og vores assistance er mange steder blevet budt velkommen. Under en naturkatastrofe får lokale myndigheder brug for toptrænede militsfolk,” siger David, der dog erkender, at hans egen kropsvægt forhindrer ham i fysisk udfoldelse. Militslederens overvægt betyder blandt andet, at han er blevet invalidepensionist, og hans rolle i militsen er derfor i højere grad som strateg samt at tegne et billede af fjenden, fortæller han.

I en tid uden tornadoer og oversvømmelser er det lettest at sætte et ansigt på fjenden, når talen falder på muslimer. David fortæller, at Indiana Volunteer Militia som udgangspunkt accepterer medlemmer af alle hudfarver, så længe de blot deler et kristent livssyn og ikke er tidligere straffet for alvorlige forbrydelser, for så er det umuligt at opnå tilladelse fra myndighederne til at bære våben, hvilket er hele fundamentet under militsen.

“Vi er alt andet end en hadgruppe. Ku Klux Klan, nynazister og sådanne grupper hader bestemte befolkningsgrupper alene på grund af deres race og hudfarve. De er alene drevet af had. Det er vi slet ikke. Vi er patrioter, der elsker Amerika, og vi hader kun dem, der undertrykker vores forfatningsmæssige rettigheder, eksempelvis vores religionsfrihed,” siger David.

Ifølge ham er amerikanerne i dag truet på deres eksistens af primært islamister, da de fornægter kristne retten til at praktisere deres religion. I første omgang kommer truslen til udtryk, når muslimer ifølge David forlanger, at amerikanere ikke offentliggør kristne symboler i forbindelse med eksempelvis julen, eller når muslimer forlanger, at svinekød fjernes fra offentlige institutioner.

“Jeg bliver rasende, når jeg hører historier om den muslimske kvinde, der arbejdede i et supermarked, og for at efterkomme hendes krav forbød supermarkedet kunder, der skulle have svinekød, at handle ved hendes kasse. Hvorfor skal min ret til at handle, hvor jeg vil, undertrykkes for at tilgodese hendes krav. USA er jo ikke grundlagt på en muslimsk, men kristen tro, og vi har spist svinekød i århundreder,” siger David, der er af den opfattelse, at muslimernes krav gennemføres med regeringens opbakning.

Samtidig mener David, at det, han kalder regeringens slappe immigrationspolitik, har åbnet amerikanske grænser for militante islamister, der i dag lever i USA og kun venter på at rette anslag mod samfundet. Ifølge David er eksempelvis den islamistiske terrorgruppe ISIS til stede i USA, fordi regeringen har svigtet sit ansvar for at bevogte grænserne og føre en restriktiv immigrationspolitik, mens den til gengæld undertrykker sin egen befolkning gennem våben- og skattelove.

“Den regering, der ønsker at begrænse vores rettigheder, bliver det amerikanske folks fjende. Det handler ikke om race eller hudfarve, men om vores forfatning og retten til at være en kristen nation,” siger David.

Ud over at begrænse mulighederne for at praktisere den kristne tro har skiftende regeringer gjort sig skyldige i at svigte de fattigste amerikanere, mener han. I stedet har regeringen ifølge David haft travlt med at sende ulandsbistand ud af landet.

“Hvorfor skal vi ikke hjælpe nødlidende amerikanske byer som Detroit, men i stedet bruge vores penge i udlandet? Hvorfor hjælper vi ikke vores brødre herhjemme? Vi har samtidig så stor gæld til andre lande, at vi burde nedbringe den, før vi giver væk. Vi skal tage os af USA, før vi tager os af alle andre lande,” siger David.
Intet vækker dog hans vrede som regeringens kriminalisering af amerikanere, der ejer våben.

“Jeg har selv oplevet myndighedernes behov for at gennemkontrollere befolkningen. Myndighederne er totalt ligeglade med, at de undertrykker vores rettigheder for at styre samfundet,” mener David, der senest har oplevet myndighedernes mistro til våbenejere, da en nabo havde indbrud.

David fortæller, at naboen havde bedt ham beskytte sin ejendom, og da der var indbrud, antastede David tyven.

“Tyven angreb mig med et stikvåben, så jeg måtte trække min pistol i selvforsvar. Efterfølgende konfiskerede politiet mit våben, selvom jeg havde tilladelse til at bære det, og jeg beskyttede blot ejendommen efter min nabos ønske. Men myndighederne har en evne til at gøre selv lovlydige borgere til kriminelle,” siger David, der først en måned senere fik sit våben retur, da myndighederne havde undersøgt hans våbentilladelser.

En anden gang forsøgte Walmart-ansatte med hjælp fra politiet at få ham bortvist fra et af kædens supermarkeder.

“En ansat havde set, at jeg var bevæbnet. Da politiet dukkede op, viste jeg min våbentilladelse, men alligevel behandlede betjentene mig som kriminel. De forsøgte at bortvise mig fra supermarkedet, selvom jeg var i min gode ret til at bære våbenet og være i butikken,” fortæller David, når han skal eksemplificere, hvad der får mennesker som ham til at samles i militaristiske organisationer, og hvorfor medlemmerne gør en dyd ud af at vise deres våben.

Pistoler og gevær skal ikke kun skræmme militante islamister, men også myndighederne fra at misbruge deres magt. Og ifølge David bør begge parter tage truslen alvorligt.

“Vi er 80 millioner amerikanere, der ejer våben. Forestil dig, hvilken magtfaktor vi udgør,” siger David, der beder til, at det ikke bliver nødvendigt, men som alligevel tror mere på en borgerkrig end en fredelig løsning.

Derfor samarbejder militsen i Indiana også med militser i andre stater, så de kan støtte hinanden militært, hvis det måtte blive nødvendigt. Eksempelvis samles forskellige militser til militærøvelser på tværs af statsgrænserne.

“Vi amerikanere bliver nødt til at vågne op. Det kan være i morgen eller om 25 år – men der bliver helt sikkert borgerkrig i min livstid. USA er ikke længere det land, som jeg voksede op i eller gjorde militærtjeneste for. Politikerne er blevet mere korrupte, og kristne undertrykkes. Det er sket gradvist over de seneste generationer. Jeg tror, at nationen vil falde sammen, og at vi vil opleve krigslignende tilstande. Vi kommer til at spilde blod for at redde vores land. Og det er vi i militsen parat til,” siger David, der understreger, at militsen ikke nødvendigvis ønsker at omstyrte regeringen.

“Men vi ønsker en anden retning. Vi skal igen med stolthed kunne sige: Jeg er amerikaner,” siger David.

Uddrag fra bogen, ‘Drømmenes deroute’

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *